I vores netværk har vi kategoriseret aktørerne på følgende måde:
Statslige og overstatslige aktører:
De blå noder i vores netværk markerer de statslige og overstatslige aktører.
De mest markante statslige aktører er ministerier og styrelser og de mest markante overstatslige aktører er FN og EU. De statslige aktører outlinker primært internt. men linkes meget til af andre aktører. Det er nært sagt ingen linkforbindelser mellom denne gruppen og media. Vår undersøkelse viste at gruppen heller ikke poster om de kontroversielle aspektene av økologien.
Eftersom det danske Ø-mærke er en statslig opfindelse, spiller de statslige aktører en central rolle i netværket. Dette kommer også til udtryk i antallet af aktører, der linker til dem, og hvor høyt opp disse aktørene kommer i nettsøk.
Ud over at fastsætte kravene for autorisation og kontrol udstikkes målene indenfor dansk økologisk landbrug også af de statslige aktører. I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris handlingsplan for 2020, fremgår det eksempelvis at der er et ønske om at fordoble det økologiske landbrug frem mod 2020. For at opnå dette mål gives landmænd, der driver økologiske landbrug eller som ønsker at omlægge til økologi, økonomisk støtte.
Under fanen ”offentlighed og tillid” uddybes de statslige institutioners rolle i opbyggelsen af offentlighedens tillid til Ø-mærket.
Medier:
De orange noder i netværket markerer de forskellige medier i vores netværk. Medierne spiller en væsentlig rolle i forbindelse med påvirkning af offentlighedens mening om økologi. De færreste medier har en entydig position i kontroversen, men fungerer som talerør for en række andre aktører og som en måde, hvorpå videnskabelige undersøgelser indenfor området når offentligheden. Vår undersøkelse viste at det i stor grad er her den vitenskapelige usikkerheten forlater det akademiske felt og når offentligeheten. Netværket inkluderer primært mainstream nyhedsmedier som Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske og lignende, men også en række fagspecifikke medier såsom Landbrugsavisen, Organictoday og Havenyt. De fagspecifikke medier er i højere grad end mainstream medierne tydelige omkring deres holdning til økologi. Det mest markante medie i netværket er Videnskab.dk, der linker meget til videnskabelige institutioner, såsom universiteter eller lignende forskningsinstitutioner. Under fanen ”mediernes inflydelse” uddyber vi mediernes rolle i kontroversen.
Forskningsinstitutioner:
De rosa noder i netværket markerer de offentlige forskningsinstitutioner i netværket. Forskningsinstitutionerne består af en række danske og internationale universiteter samt en række forskningsrelaterede samarbejdsprojekter. Udover de forskningsinstitutioner, vi har med i netværket, har vi fundet en række videnskabelige rapporter, som der bliver refereret til i debatten, men som ikke optræder som hyperlinks på nettet og derfor ikke er med i netværket. Vi kommenterer dog på dem under fanen ”mediernes inflydelse”.
De offentlige forskningsinstitutioner linker primært internt eller til andre offentlige organer. Det kan skyldes at de offentlige forskningsinstitutioner skal forholde sig neutralt for ikke at kunne sættes i forbindelse med privates interesser. I vores netværk er der forbindelse mellem Miljø- og Fødevareministeriet (mfvm) og Aarhus Universitet og DTU. På deres hjemmeside skriver mfvm, at de, foruden AU og DTU, har samarbejde med KU. Ministeriet er afhængig af disse institutioners forskningsbaserede rådgivning i forbindelse med etableringen af standarderne for autorisationen af Ø-mærket. Derudover bliver der, når der rettes kritik mod det økologiske landbrug, ofte refereret til, at forskningen arbejder på at forbedre de dele, der halter.
På den måde fremstår nogle af de områder, hvor økologisk landbrug ikke påviser gode resultater mere legitim og dermed fremstår statens støtte til økologisk landbrug også mere meningsfuld. ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) er en international forskningsinstitution grundlagt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ICROFS er den mest markante forskningsinstitution i netværket. ICROFS er i netværket forbundet til DTU og AU, Fødevarer- og NaturErhvervstyrelsen, FIBL og Orgprints.com. Den har til formål at gøre principperne for økologisk landbrug til reference for bæredygtighed indenfor jordbrug og fødevaresystemer.
Selv om det ikke kommer frem av kartet er linkingen til forskningsinstitusjoner hovedsak relatert til forkningsprosjekter som underbygger og arbeider for økologien, med unntak av media, enkelte NGOer og foreninger samt noen av de private nettsidene/bloggene.
Private forskningsinstitutioner:
De gule noder i netværket markerer de private forskningsinstitutioner. I modsætning til de offentlige forskningsinstitutioner linker de private meget ud. Eksempelvis linker de to mest markante private forskningsinstitutioner, Landbrugsinfo.dk og Udviklingscenter.com, flittigt til de forskellige statslige aktører. Landbrugsinfo er en vidensbank under SEGES, som er et datterselskab af erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer. Landbrugsinfo leverer rådgivning til både konventionelle og økologiske landmænd. Udviklingscenteret henvender sig også til både økologiske og konventionelle landmænd. Det er oprettet i samarbejde med Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. Udviklingscenteret optræder altså ikke som en neutral aktør i netværket og bliver da også linket til af Økologisk Landsforening.
Kommercielle aktører:
De kommercielle aktører er markeret med lilla i netværket. Gruppen af kommercielle aktører består primært af supermarkeder og producenter af fødevarer. Vi har inddraget dem, der var mest synlige indenfor kontroversen, da vi mener, at de spiller en rolle i forbindelse med offentlighedens tillid til Ø-mærket. Da Ø-mærket blev introduceret i 1989 var det da også først da de kommercielle aktører begyndte at bruge det på deres varer, at det vandt tillid i befolkningen. Dansk Naturmælk var de første til at bruge det og siden da er mange fulgt efter. Coop bruger det flittigt som markedsføringsmærke.
NGOer og foreninger:
De grønne noder i korpusset synliggør NGOer og foreninger i netværket. NGOer og foreninger fungerer som repræsentanter for de forskellige grupperinger indenfor kontroversen og er relativt aktive i debatten. NGOerne variere i forhold til standpunkt ift. kontroversen og ift. hvilket område af økologien de har interesse indenfor.
Økologisk Landsforening (ØL) er samlende for økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere. Dens vision og målsætninger rummer alle områder af økologien og bygger generelt på et ønske om, at udbrede økologiske principper til flere områder og flere mennesker. På foreningens hjemmeside fandt vi en lang række af links til andre aktører – særlig til statslige aktører og forskningsinstitutioner. Den får derfor en central placering i netværket. Samtidig er økologisk landsforening en av de få større aktørene som ikke er media, som omtaler de kontroversielle aspektene av økologien. Det er dog kun en nettside som i nettverket har linket til ØL, og man må finlese nettisdene noe for å finne denne informasjonen.
En anden central organisation, som dog ikke fremtræder så markant som ØL, er Bæredygtigt Landbrug (BL). BL består af 4000 økologiske og konventionelle landmænd og har til formål at skabe så gode vækstbetingelser for landbruget som muligt. Det betyder blandt andet at den kæmper mod de dele af regeringens plan om Grøn Vækst fra 2009, der virker skadende for udviklingen af en effektiv og bæredygtig landbrugssektor. BL er ikke udtalte modstandere af økologi, men kæmper for, at opretholde en positiv indstilling til det konventionelle landbrug blandt danskerne. Denne kamp indebærer blandt andet et forsøg på, at udbrede viden om de fordele, der er ved det konventionelle landbrug, som der ikke er ved det økologiske landbrug.
Private hjemmesider og bloggere:
Private hjemmesider og bloggere er markeret med svart i vores netværk. De private sidene poster tidvis økologi-kritiske artikler og kommentarer, og enkelte linker også direkte til forskningspublikasjoner. Den mest iøjnefaldende i netværket er Gylle.dk, der positionerer sig ved at linke til en række NGOer, statslige aktører og andre bloggere med samme agenda. Vi vil argumentere for, at blogge og private hjemmesider er med til, at forme offentlighedens holdning til Ø-mærket og økologi generelt.
Generelle observasjoner er at media, og til en viss grad private nettsider antageligvis er det primære møtepunktet mellom usikker viten og offentligehten. Offentlige nettsider poster alltd positivt om økologi, og deres budskap gjentas ofte av kommersielle aktører som har interesse i økologien.
- Statslige og overstatslige aktører
- Medier
- Offentlige vidensinstitutioner
- Kommercielle vidensinstitutioner
- Kommercielle aktører + Producenter
- NGOer og foreninger
- Private netsider og bloggere
Statslige og overstatslige aktører:
De blå noder i vores netværk markerer de statslige og overstatslige aktører.
De mest markante statslige aktører er ministerier og styrelser og de mest markante overstatslige aktører er FN og EU. De statslige aktører outlinker primært internt. men linkes meget til af andre aktører. Det er nært sagt ingen linkforbindelser mellom denne gruppen og media. Vår undersøkelse viste at gruppen heller ikke poster om de kontroversielle aspektene av økologien.
Eftersom det danske Ø-mærke er en statslig opfindelse, spiller de statslige aktører en central rolle i netværket. Dette kommer også til udtryk i antallet af aktører, der linker til dem, og hvor høyt opp disse aktørene kommer i nettsøk.
Ud over at fastsætte kravene for autorisation og kontrol udstikkes målene indenfor dansk økologisk landbrug også af de statslige aktører. I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris handlingsplan for 2020, fremgår det eksempelvis at der er et ønske om at fordoble det økologiske landbrug frem mod 2020. For at opnå dette mål gives landmænd, der driver økologiske landbrug eller som ønsker at omlægge til økologi, økonomisk støtte.
Under fanen ”offentlighed og tillid” uddybes de statslige institutioners rolle i opbyggelsen af offentlighedens tillid til Ø-mærket.
Medier:
De orange noder i netværket markerer de forskellige medier i vores netværk. Medierne spiller en væsentlig rolle i forbindelse med påvirkning af offentlighedens mening om økologi. De færreste medier har en entydig position i kontroversen, men fungerer som talerør for en række andre aktører og som en måde, hvorpå videnskabelige undersøgelser indenfor området når offentligheden. Vår undersøkelse viste at det i stor grad er her den vitenskapelige usikkerheten forlater det akademiske felt og når offentligeheten. Netværket inkluderer primært mainstream nyhedsmedier som Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske og lignende, men også en række fagspecifikke medier såsom Landbrugsavisen, Organictoday og Havenyt. De fagspecifikke medier er i højere grad end mainstream medierne tydelige omkring deres holdning til økologi. Det mest markante medie i netværket er Videnskab.dk, der linker meget til videnskabelige institutioner, såsom universiteter eller lignende forskningsinstitutioner. Under fanen ”mediernes inflydelse” uddyber vi mediernes rolle i kontroversen.
Forskningsinstitutioner:
De rosa noder i netværket markerer de offentlige forskningsinstitutioner i netværket. Forskningsinstitutionerne består af en række danske og internationale universiteter samt en række forskningsrelaterede samarbejdsprojekter. Udover de forskningsinstitutioner, vi har med i netværket, har vi fundet en række videnskabelige rapporter, som der bliver refereret til i debatten, men som ikke optræder som hyperlinks på nettet og derfor ikke er med i netværket. Vi kommenterer dog på dem under fanen ”mediernes inflydelse”.
De offentlige forskningsinstitutioner linker primært internt eller til andre offentlige organer. Det kan skyldes at de offentlige forskningsinstitutioner skal forholde sig neutralt for ikke at kunne sættes i forbindelse med privates interesser. I vores netværk er der forbindelse mellem Miljø- og Fødevareministeriet (mfvm) og Aarhus Universitet og DTU. På deres hjemmeside skriver mfvm, at de, foruden AU og DTU, har samarbejde med KU. Ministeriet er afhængig af disse institutioners forskningsbaserede rådgivning i forbindelse med etableringen af standarderne for autorisationen af Ø-mærket. Derudover bliver der, når der rettes kritik mod det økologiske landbrug, ofte refereret til, at forskningen arbejder på at forbedre de dele, der halter.
På den måde fremstår nogle af de områder, hvor økologisk landbrug ikke påviser gode resultater mere legitim og dermed fremstår statens støtte til økologisk landbrug også mere meningsfuld. ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) er en international forskningsinstitution grundlagt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ICROFS er den mest markante forskningsinstitution i netværket. ICROFS er i netværket forbundet til DTU og AU, Fødevarer- og NaturErhvervstyrelsen, FIBL og Orgprints.com. Den har til formål at gøre principperne for økologisk landbrug til reference for bæredygtighed indenfor jordbrug og fødevaresystemer.
Selv om det ikke kommer frem av kartet er linkingen til forskningsinstitusjoner hovedsak relatert til forkningsprosjekter som underbygger og arbeider for økologien, med unntak av media, enkelte NGOer og foreninger samt noen av de private nettsidene/bloggene.
Private forskningsinstitutioner:
De gule noder i netværket markerer de private forskningsinstitutioner. I modsætning til de offentlige forskningsinstitutioner linker de private meget ud. Eksempelvis linker de to mest markante private forskningsinstitutioner, Landbrugsinfo.dk og Udviklingscenter.com, flittigt til de forskellige statslige aktører. Landbrugsinfo er en vidensbank under SEGES, som er et datterselskab af erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer. Landbrugsinfo leverer rådgivning til både konventionelle og økologiske landmænd. Udviklingscenteret henvender sig også til både økologiske og konventionelle landmænd. Det er oprettet i samarbejde med Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. Udviklingscenteret optræder altså ikke som en neutral aktør i netværket og bliver da også linket til af Økologisk Landsforening.
Kommercielle aktører:
De kommercielle aktører er markeret med lilla i netværket. Gruppen af kommercielle aktører består primært af supermarkeder og producenter af fødevarer. Vi har inddraget dem, der var mest synlige indenfor kontroversen, da vi mener, at de spiller en rolle i forbindelse med offentlighedens tillid til Ø-mærket. Da Ø-mærket blev introduceret i 1989 var det da også først da de kommercielle aktører begyndte at bruge det på deres varer, at det vandt tillid i befolkningen. Dansk Naturmælk var de første til at bruge det og siden da er mange fulgt efter. Coop bruger det flittigt som markedsføringsmærke.
NGOer og foreninger:
De grønne noder i korpusset synliggør NGOer og foreninger i netværket. NGOer og foreninger fungerer som repræsentanter for de forskellige grupperinger indenfor kontroversen og er relativt aktive i debatten. NGOerne variere i forhold til standpunkt ift. kontroversen og ift. hvilket område af økologien de har interesse indenfor.
Økologisk Landsforening (ØL) er samlende for økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere. Dens vision og målsætninger rummer alle områder af økologien og bygger generelt på et ønske om, at udbrede økologiske principper til flere områder og flere mennesker. På foreningens hjemmeside fandt vi en lang række af links til andre aktører – særlig til statslige aktører og forskningsinstitutioner. Den får derfor en central placering i netværket. Samtidig er økologisk landsforening en av de få større aktørene som ikke er media, som omtaler de kontroversielle aspektene av økologien. Det er dog kun en nettside som i nettverket har linket til ØL, og man må finlese nettisdene noe for å finne denne informasjonen.
En anden central organisation, som dog ikke fremtræder så markant som ØL, er Bæredygtigt Landbrug (BL). BL består af 4000 økologiske og konventionelle landmænd og har til formål at skabe så gode vækstbetingelser for landbruget som muligt. Det betyder blandt andet at den kæmper mod de dele af regeringens plan om Grøn Vækst fra 2009, der virker skadende for udviklingen af en effektiv og bæredygtig landbrugssektor. BL er ikke udtalte modstandere af økologi, men kæmper for, at opretholde en positiv indstilling til det konventionelle landbrug blandt danskerne. Denne kamp indebærer blandt andet et forsøg på, at udbrede viden om de fordele, der er ved det konventionelle landbrug, som der ikke er ved det økologiske landbrug.
Private hjemmesider og bloggere:
Private hjemmesider og bloggere er markeret med svart i vores netværk. De private sidene poster tidvis økologi-kritiske artikler og kommentarer, og enkelte linker også direkte til forskningspublikasjoner. Den mest iøjnefaldende i netværket er Gylle.dk, der positionerer sig ved at linke til en række NGOer, statslige aktører og andre bloggere med samme agenda. Vi vil argumentere for, at blogge og private hjemmesider er med til, at forme offentlighedens holdning til Ø-mærket og økologi generelt.
Generelle observasjoner er at media, og til en viss grad private nettsider antageligvis er det primære møtepunktet mellom usikker viten og offentligehten. Offentlige nettsider poster alltd positivt om økologi, og deres budskap gjentas ofte av kommersielle aktører som har interesse i økologien.