"Danskerne er verdensmestre i at købe økologi" skriver Økologisk Landsforening på deres hjemmeside med reference til en international undersøgelse, der blev offentliggjort på en stor øko-messe i Nürnberg i foråret 2016 (Økologisk Landsforening). Og noget tyder på, at vi har i sinde at bibeholde titlen. Således steg salget af økologiske produkter i perioden fra 2014-2015 med 12 %, hvilket betyder at salget af økologiske fødevarer i dag udgør 7,6 % af det samlede forbrug. En forklaring på, hvorfor danskerne prioriterer at smide økologiske produkter i indkøbskurven kan være, at "Ø-mærket" nærer høj tillid i befolkningen. I en undersøgelse udført af YouGov (2015) svarede 81 % af respondenterne, at de havde meget høj eller rimelig høj tillid til mærket.
Fødevarestyrelsen har ansvaret for kontrollen med brugen af Ø-mærket. I sin promovering af mærket lægges der vægt på 4 forskellige parametre. De illustreres således:
Men hva bygger egentlig disse påstandene på? Selv om det tilsynelatende er stor enighet om at økologien faktisk har de egenskapene som promoveres offentlig, er ikke alltid forskningen på effektene av økologisk produksjon like entydige. En nylig utgitt vitenssyntese om økologiens bidrag til samfunnsgoder konkluderer at økologiske kveg er bedre for miljøet enn konventionelle kvæg, mens økologiske svin på sin side er verre enn sine konventionelle motpart (Jespersen 2015). Seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet Pia Knuthsen konkluderer at grønnsaker, dyrket med sprøytemidler som selges på det danske marked uansett ikke burde utgjøre noen helsemessig risiko (Holt 2010). Professor i boietikk på Københavns Universitet Peter Sandøe stiller spørsmålstegn ved om økologiske høns har bedre dyrevelferd enn høns i berikede bur (Sandøe 2013), mens boken ” Den Ekologiska Drömmen” er utgitt av fire forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet og utgjør en av de mest omfattene økologi-kritikkenene som har nådd danske medier. Den konkluderer at at økologisk landbrug er mindre bæredygtigt end konventionelt, at det er mindre klimavenligt, at det ikke kan brødføde verdens befolkning, at det ikke er bedre for miljøet, og at det heller ikke er sundere (Kirchmann et al., 2014:173). Og for hver undersøkelse som taler mot økologiens fordeler finnes det motsvarende undersøkelser som taler for det samme (for en mer utdypende gjennomgang, se kategorien “Meteorologiske soner”).
Denne nettsiden har som mål å kartlegge det aktør-nettverket som i den digitale offentligheten trekker på ulike former for ekspertviten som bygger opp under eller sår tvil om ulike sider ved økologisk landbruksproduksjon, og slik undersøke hvor og hvordan offentligheten blir eksponert for denne viten. Slik ønsker vi å belyse spørsmålet:
Hvordan kan det ha seg at tilliten til Ø-merket er så høy, når det eksisterer vitenskapelig usikkerhet rundt en rekke av de faktorene som de fire hovedbudskapene bygger på?
Umiddelbart melder to muligheter seg: den vitenskapelige usikkerheten når ikke offentligheten, eller den når offentligheten, men er likevel ikke i stand til å løfte kontroversen opp på det offentlige plan.Vi vender derfor spørsmålet på hodet, og spør: hvordan kan det ha seg at den vitenskapelige usikkerheten tilsynelatende ikke påvirker den offentlige oppfattning av Ø-merket?Vi ønsker å fremsette teorier som kan belyse spørsmålet ved å undersøke det følgende:
- Gjennom hvilke kanaler når ulike ekspert-konklusjonener offentligheten? -Hvordan forholder disse kanalene seg til hverandre?